Menu
Er en pædagogisk metode der bruges til at forebygge konflikter og problemskabende adfærd.
Metoden går ud på at ændre måden at stille krav på for at hjælpe med at holde affektniveauet nede og undgå at udløse et højere affektniveau hos den enkelte unge, samt at hjælpe den unge med at komme ned i arousal, hvis de er kommet i affekt eller er på vej til dette. Det kan eksempelvis være ved at have fokus på ikke at stille for høje krav og ikke fastholde krav, der medfører et højere affektniveau.
Ansvaret for at undgå og ændre på den uhensigtsmæssige situationer og at være på forkant ligger hos de ansatte.
Med udgangspunkt i metoden er målet på Koniki, at de unge lærer, hvilke situationer/ting der kan trigge en uhensigtsmæssig adfærd hos dem samt lære forskellige strategier for at håndtere disse situationer og derudover få en større forståelse for dem selv, deres egne reaktionsmønstre samt andres adfærd og reaktionsmønstre.
Med udgangspunkt i metoden, får personalet mulighed for at åbne op for en faglig vidensdeling omkring, hvad der fungerer og ikke fungerer omkring den unge.
Det er personalet ansvar, med afsæt i metoden, at sikre, at den unge kan leve op til de krav og forventninger, hverdagen stiller til dem.
Metoden er med til at tydeliggøre overfor personalet, at det er deres ansvar at ændre tilgangen til og omkring den unge, og at den unge ikke er problemet, men at kravene til den unge derimod ikke er tilpasset dem.
Derigennem er personalet nødt til, hele tiden at se på, hvad der fungerer og ikke fungerer og dermed hjælpe den unge til at indrette den mest hensigtsmæssige dagligdag som mulig.
Er en pædagogisk metode, der fokuserer på, at alle mennesker har ressourcer og et grundlæggende behov for anerkendelse. Den tager udgangspunkt i, at vi alle oplever vores tanker som virkeligheden. Når KRAP-metoden anvendes, fokuseres der på den enkeltes ressourcer fremfor dets svagheder.
Metoden er valgt, da denne metode fjerner fokus fra det, der er galt, og i stedet sætter fokus på det som igangsætter og understøtter den enkeltes udvikling, herunder hvilke kompetencer der skal tillæres samt hvilke færdigheder og forståelser, der skal udvikles hos personalet, for at sikre trivsel og udvikling hos den enkelte unge.
Dette betyder, at tilgangen bliver tilpasset til den enkelte unge og tager udgangspunkt i, hvordan man/vi skaber den bedst mulige trivsel/udvikling hos den enkelte.
I det daglige tager vi på Koniki udgangspunkt i den enkelte unge, og personalet har til opgave at have eller tilegne sig en viden om, hvad og hvordan de bedst mulig kan understøtte den enkelte unge og være med til at skabe trivsel og udvikling for denne.
Der bliver derudover også lagt vægt på, at den enkelte unge får et kendskab til deres individuelle diagnose, hvad det betyder for dem og hjælpe dem med at kunne tilegne sig værktøjer, som kan hjælpe den enkelte unge, både på nuværende tidspunkt, men også i fremtiden at kunne håndtere de udfordringer, der kan følge med deres udfordringer og diagnoser.
På Koniki er ønsket, at de unge, med udgangspunkt i metoden KRAP, får en større viden om dem selv, herunder deres ressourcer og udfordringer samt at den enkelte unge tillærer sig de værktøjer, som kan hjælpe dem i dagligdagen.
Derudover er målet at den enkelte unge også får en forståelse for, at vi alle er forskellige, har forskellige ressourcer og forskellige udfordringer, og derfor kan have behov for forskellige ting i det daglige.
Koniki bruger metoden KRAP, som et redskab til at kunne få en fælles forståelse og derigennem et fælles sprog, i arbejdet med og omkring de unge.
Metoden kan hjælpe, både personalet, men også de unge, med at lære, at alle besidder ressourcer, og at den enkeltes udvikling fremmes gennem succesoplevelser, både alene og i fællesskaber.
Metakognitiv terapi er en evidensbaseret behandlingsform og metoden er udviklet af Dr. Adrian Wells. Omdrejningspunktet i hans forskning er at det ikke er tilstedeværelsen af negative tanker/bekymringer, der gør individet angst, tris eller deprimeret, men det i stedet er tiden vi bruger på at bekymre os der er skyld i dette.
Metakognitiv terapi er en effektiv behandlingsmetode indenfor forskellige lidelser, eksempelvis angst, depression m.m.
Igennem metakognitiv terapi, vil den unge, i samarbejde med den metakognitive terapeut, arbejde på at den unge får værktøjer som kan hjælpe dem med at identificere hvilke bekymringer og negative tanker de har, hvad der trigger dem, og hjælpe den unge til at finde ud af hvilke strategier og handlemåder de har haft indtil nu.
Den metakognitive tanke er at vi som mennesker ikke kan bestemme hvilke tanker vi vil have. Det man gennem den metakognitive terapi kan opnå er værktøjer til at lære at styre den måde man respondere på tankerne og blive opmærksomme på hvor meget opmærksomhed man giver bestemte tanker.
Gennem den metakognitive terapi vil de unge, i samarbejde med den metakognitive terapeut, få hjælp til hvordan de konkret kan arbejde med disse tanker og styre deres fokus.
Er udviklet af Susan Young og Robert Ross. Det kryptiske navn dækker over Reasoning & Rehabilitation to ADHD. Det er målrettet unge og voksne med ADHD og lignende vanskeligheder. Metoden, der bygger på kognitiv terapi, har vist betydelig effekt både i dansk og international sammenhæng. Metoden har været anerkendt i England, USA og Canada i årevis. Disse lande har altid været foran resten af verden da de tidligt fik fokus på ADHD, ADD og lignende diagnoser. Indsatsen er et gruppeforløb, der sigter mod at træne deltagernes evne til at mestre hverdagslivet med de udfordringer, som man typisk oplever med ADHD og dermed opnå et godt liv.
Unikt for indsatsen er, at deltagerne mellem gruppesessionerne mødes med en PAL – en slags coach – som hjælper deltagerne med at omsætte det, de har lært på gruppesessionerne, til hverdagen.
R&R2-ADHD er en manualbaseret indsats, der har vist betydelig effekt i internationale RCT-studier og i en omfattende afprøvning af indsatsen i tre danske kommuner. Indsatsen baserer sig på kognitiv adfærdsterapi og består af 15 gruppesessioner á 2 timer, fordelt over ca. 3 måneder. Der kan være op til 12 deltagere på et forløb. Vi vil dog primært maksimalt have 6 børn på holdene.
Hver undervisningsgang har et tema, hvor børnene træner bestemte færdigheder. Gennem sjove og engagerende øvelser får børnene en masse redskaber og strategier, som hjælper dem til at planlægge konstruktive løsninger, arbejde struktureret og håndtere de problemer, som de møder i hverdagen.
Uddannede, certificerede trænere i R&R2-ADHD står for undervisningen af børnene , som også får tilknyttet en PAL (”Participants Aid for Learning”). En PAL er en slags coach eller mentor, som hjælper barnet med at bygge bro mellem undervisning og dagligdag og er et vigtigt element i R&R2-ADHD. Vi har vores egne uddannede trnere i teamet.
Hvor personer der gennemgår tidligere førende metoder oplever fra ingen til moderat fremgang viser personer, der gennemfører R&R2-ADHD fra moderat til stor fremgang i forhold til ADHD-symptomer og gennemgår en positiv udvikling ift. social funktionsevne og følelsesmæssig kontrol. Samtidig viser evalueringen, at deltagelse i et forløb generelt fører til en positiv udvikling i følelsen af livskvalitet og kontrol over eget liv, og at indsatsen har positive effekter ift. beskæftigelse.
